VALLENSBÆK SVØMMEHAL

VANDAKTIVITETER DER SAMLER VALLENSBÆK

Visionen for Vallensbæk svømmehal har været at skabe et samlet anlæg, der står som et synligt og markant fyrtårn for sundhed, bevægelse og idræt i Vallensbæk Kommune; et attraktivt og naturligt samlingssted på tværs af generationer. Med vand og vandaktiviteter som centrale omdrejningspunkter har kommunen fået en moderne og velfungerende svømmehal, der henvender sig til et bredt publikum og tilbyder optimale rammer for leg, læring og motion i vand.

Læs mere


EN MODERNE SVØMMEHAL FORANKRET I LANDSKAB, FÆLLESSKAB OG LANGTIDSHOLDBARE LØSNINGER
Den nye bygning er sammenbygget med den eksisterende idrætshal og placeret, så der er skabt en arkitektonisk og funktionel helhed – med et godt internt flow – samtidig med at de eksisterende bygningers klare arkitektoniske karakter og kvaliteter er bevaret.  

Svømmehallen ligger i Vallensbæk-kilens grønne arealer og er indpasset i det parklandskab, der omgiver idrætscentret; et sted med stort landskabeligt potentiale, som fremover sætter stemningen for både idrætsfællesskabet og vandaktiviteterne i det samlede anlæg. Adgangen fra de omkringliggende veje og stier er enkel og velfungerende, tilskynder cykling, og understøttes af den landskabelige bearbejdning, der skaber rammen for det gode fællesskab og de mange aktiviteter og oplevelser, idrætscenter og svømmehal tilbyder.  

I teknisk henseende er svømmehallen realiseret med fokus på holdbarhed, bæredygtighed og driftsoptimering gennem valg af robuste konstruktioner, materialer og tekniske anlæg. Der er anvendt løsninger, som allerede har vist deres egnethed i en række svømmehalsbyggerier, og som er dokumenteret modstandsdygtige både i forhold til klorid-miljøet og til det daglige slid, der præger en svømmehal – samtidig med at behovet for vedligeholdelse holdes på et minimum. De bygningsdele, der i svømmehallens levetid kan kræve service eller udskiftning, er indbygget på en måde, så de let kan tilgås og udbedres, hvis det bliver nødvendigt.  

 

RÅDGIVNINGSFORM
Arkitektrådgivning i totalentreprise

BYGHERRE
Vallensbæk Kommune

INGENIØR
Cowi

LANDSKAB
Kragh & Berglund

OMFANG
4.400 m2

AFSLUTTET
2025

Forrige
Forrige

GULDBERG SKOLE

Næste
Næste

BLÅGÅRD SKOLE