TINGBJERG SKOLE

HELHEDSRENOVERING OG ETABLERING AF KKFO PÅ BEVARINGSVÆRDIG SKOLE

Helhedsrenoveringen og udvidelsen af Tingbjerg Skole er gennemført i respekt for skolens kulturhistoriske kontekst og arkitektoniske særpræg. Skolen, der er bevaringsværdig, er oprindeligt tegnet af Steen Eiler Rasmussen og C.Th. Sørensen, og fremstår nu opdateret med moderne læringsmiljøer og en ny, integreret KKFO efter.

Læs mere


OMDISPONERING, NYE RUMLIGE KVALITETER
Projektet har omfattet en modernisering og omdisponering af basislokaler, toiletforhold, faglokaler og gangarealer, samt opførelse af en mindre tilbygning. Den nye KKFO er placeret i direkte forbindelse med indskolingen, hvilket sikrer tydelig adgang, trygge rammer og funktionel sammenhæng mellem skole og fritid. KKFO'en huses delvist i den nye tilbygning, som binder tre af skolens længer sammen og danner to nye gårdrum, der understøtter dagslysindfald og skaber mindre, grønne opholdsrum i tråd med skolens oprindelige arkitektur. Samtidig er der flyttet fagfunktioner for at frigøre nuværende arealer til KKFO’en, der nu rummer værksteder, aktivitetsrum, tumlesal og et centralt caféområde som samlingspunkt.

Der er desuden arbejdet med en nænsom opgradering af bygningernes tekniske og rumlige kvaliteter. Nye fællesområder og grupperum er etableret i gangzoner for at understøtte differentieret læring. Tidligere kontor- og depotarealer er konverteret til undervisnings- og fritidsbrug. Farvesætningen på Tingbjerg Skole er udviklet i samarbejde med en anerkendt billedkunstner. Med udgangspunkt i bygningernes arkitektoniske strukturer har hun skabt en stedsspecifik og afbalanceret palet, der styrker rummenes funktion og identitet. Farverne bidrager til orientering, oplevelse og ro i hverdagen og understøtter skolens overordnede æstetiske udtryk.

GÅRDRUM MED LYS
Landskabsprojektet fokuserer på at styrke forbindelsen mellem skolens bygninger og uderum. De nye gårdrum skaber grønne opholdsarealer, der bringer lys og liv ind i skolens indre og fremmer både ophold, leg og læring. Der er arbejdet med terræn, beplantning og belægninger, så de støtter op om skolens arkitektoniske greb og daglige brug.

ARKITEKTONISKE MÅL
Projektet er udviklet i tæt dialog med brugere, BUF og Byggeri København, og bygger videre på stedets pædagogiske og arkitektoniske potentiale. Helhedsrenoveringen er prioriteret ud fra en samlet strategi for genopretning, energi, indeklima, tilgængelighed og modernisering – herunder mekanisk ventilation, akustisk regulering og opgradering af tekniske installationer. Tilbygningen er udformet i samme materialitet og med tydelig inspiration fra de eksisterende bygningers geometri og proportioner.

Projektet er gennemført mens skolen er i drift og etapeopdelt for at minimere gener for elever og personale.

 

RÅDGIVNINGSFORM
Strategisk partnerskab/TRUST

BYGHERRE
Byggeri København

INGENIØR
Dominia + Norconsult

LANDSKAB
LYTT + Kragh & Berglund

IGANGVÆRENDE

Forrige
Forrige

DAMHUSENGENS SKOLE

Næste
Næste

TVILLINGEHUSET