SKOLEN PÅ STRANDBOULEVARDEN

ETABLERING AF SKOLE MED SUNDHEDSPROFIL – TILBYGNING AF IDRÆTSHAL

Københavns Kommune har etableret en folkeskole i bygningerne, hvor først Finsen Instituttet, siden Designskolen og senest Langelinieskolen midlertidigt har haft til huse.

Projektet er første etape af en folkeskole, der fuldt udbygget vil have 4 spor og omfatter ombygning og renovering af de eksisterende bygninger til nye basislokaler, faglokaler, kantine, administration, profilrum, skolefritidsordning, opførelse af ny idrætshal samt anlæg af friarealer. Byggeprogram er udarbejdet i samarbejde med skoleforvaltning, fritidsforvaltning samt lokale interessegrupper. Byggeprogrammet er baseret på Københavns Kommunes funktionsprogram og har omfattet workshops og byggeudvalgsmøder vedr. skolens profil (sundhed), lokalisering af afdelinger samt disponering og detailindretning af lokaler og friarealer.

Læs mere


ARKITEKTONISK KVALITET
De eksisterende bygninger er en levende fortælling om stedets historie, fra skønvirke over historicisme og nyklassicisme til funktionalisme. Bebyggelsesformer og stilarter, deres sammenstillinger og rumforløb danner tilsammen en rumlig, funktionel og arkitektonisk mosaik som et spejlbillede af den moderne folkeskoles mangfoldighed og mange nye udfordringer. Ombygningen tager derfor udgangspunkt i de eksisterende kvaliteter, forstærker dem, renser op, fører tilbage og skaber nye sammenhænge.

 

RÅDGIVNINGSFORM
Totalrådgivning

BYGHERRE
Byggeri København

SAMARBEJDSPARTNER
PLH Arkitekter 

INGENIØR
Lyngkilde

LANDSKAB
Marianne Levinsen Landskab 

OMFANG
Nybygning: 1.800m2
Ombygning: 11.000m2 

AFSLUTTET
2019

Forrige
Forrige

BORUPGAARD GYMNASIUM

Næste
Næste

SDU