SKOLE+ PÅ STOKKEBÆKSKOLEN
UDVIKLINGSPROJEKT I HESSELAGER
Projektet er et fondsstøttet udviklingsprojekt, der skal vise nye veje til at gen- og nytænke eksisterende skolers fysiske rammer til nye innovative og multifunktionelle rumligheder, der instinktivt inspirerer skolens børn og lokalsamfundet til aktiv læring og bevægelse. Målet er et moderne kultur- og aktivitetscenter, der med stor fleksibilitet i anvendelsesmulighederne, opnår interaktion mellem skole, kultur- og idrætsforeninger samt lokalsamfund.
Projektet er udarbejdet i et forløb med en meget omfattende brugerinddragelse i program-, forslags- og projektfaserne - og som inddragelse under udførelsen. Projektet er unikt, idet lokalsamfund og foreningsliv selv har indsamlet de første midler - og herefter søgt kommune og fonde om skole+ projektet. Det er derved et naturligt stort ejerskab til projektet, som danner baggrund for en omfattende brugerdialog med klubber, skolebørn, lærere og kulturlivet i byen.
LILLE TILBYGNING MED STOR VIRKNING
Via en lille tilbygning skabes et stort greb, der danner bevægelsesrum, kreativitet og aktivitet rundt på hele skolen. Der etableres et nyt motorikrum med udadvendte aktiviteter, et intimt og stemningsfuldt 'stille bevægelsesrum' til yoga, ro og inklusion, fitnesshus for byens borgere, et fast indbygget og nedgravet motoriklandskab samt en idrætssal for boldspil og mange typer af holdspil og gymnastik.
Mellem rummene opstår et lukket uderum, der kan danne ramme om et aktivt udeliv med parkour, udefitness og yoga - og med hængekøjer og himmelkig. Rummene har forskellige stemninger, der understøtter og udvikler hvert enkelt barn - og fællesskabet.
ET NATURLIGT SAMLINGSSTED
Der bygges bro mellem børn og borgere i alle aldre og skolen fungerer som hele byens naturlige samlingssted i kraft af den transparente og åbne planløsning, der naturligt inspirerer til bevægelse og samvær. Visionen om, at skolen skal bruges fra tidlig morgen til sen aften af alle byens borgere, er gennem den dybe lokale forankring i projektet i allerhøjeste grad lykkedes.
RÅDGIVNINGSFORM
Totalrådgivning
BYGHERRE
Svendborg Kommune, Realdania, Lokale og Anlægsfonden
INGENIØR
EKJ
OMFANG
Nybygning 130 m2
Ombygning 300 m2
AFSLUTTET
2017