BØRNEHUSET FENGERSVEJ
BØRNEHUS MED INTEGRERET DAGINSTITUTION, UDFLYTTERBØRNEHAVE SAMT FRITIDSHJEM
Det nye børnehus er et komplekst og multifunktionelt hus, bestående af en integreret daginstitution (0-6 år) med fem grupper, opsamlingssted for to udflytterbørnehaver, samt fritidshjem med plads til 180 børn.
I forbindelse med udvidelsen af Vigerslev Allés skole er Fengersvej udvidet til 300 fritidshjemspladser.
Børnehuset er indrettet med fokus på klima, energi og miljø i et tæt samspil mellem arkitektur og pædagogiske læringsmiljøer, der giver børn i alle aldre mulighed for at lege og eksperimentere sig frem til viden.
ET OVERGANGSVOLUMEN
Institutionen er opført over to etager som et overgangsvolumen mellem villaområdet, de store boligblokke og Vigerslev Allés Skole. I institutionens facade fortolkes det nærliggende og bevaringsværdige villaområdes motivverden med farvede pudsede facader, mange ensartede vinduesformater, samt små mangefarvede karnapudbygninger.
INKLUDERENDE RUMLIGHEDER
Der er indendørs arbejdet med mange forskellige rumligheder og funktioner, som inspirerer til fordybelse og hygge, til værkstedsarbejde og ikke mindst til leg, idræt og bevægelse, f.eks. ved en indendørs klatrevæg, dobbelthøje rum, små nicher og kroge, runde rum og hemse. Der er i udformningen arbejdet med at skabe rumligheder, der udvikler hvert enkelt barns potentiale - og skaber grobund for at inkludere børn med diagnoser i fællesskabet
RÅDGIVNINGSFORM
Strategisk partnerskab/TRUST
BYGHERRE
Københavns Ejendomme
INGENIØR
Rambøll
LANDSKAB
Lassen Landskab
OMFANG
2.050 m2
AFSLUTTET
2013